A/S HATTING-KS' SALGSBETINGELSER
1. Disse salgsbetingelser vedrører A/S HATTING-KS´ salg af sæd, produktartikler, herunder insemineringsudstyr og lynkøbsprodukter og finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved anden skriftlig aftale.
2. Priser fremgår af A/S HATTING-KS´ til enhver tid gældende prislister. Alle priser er incl. emballage, men excl. moms, ekspeditionsgebyr og forsendelsesomkostninger. Betalinger efter sidste rettidige betalingsdato vil blive pålagt en rente på 1,25% pr. påbegyndt måned.
3. Køber kan ikke rejse krav af nogen art mod A/S HATTING-KS i tilfælde af forsinkelse. Køber vil så vidt muligt modtage meddelelse om, at den opgivne leveringstid ikke kan holdes, og om hvornår levering kan påregnes.
A/S HATTING-KS kan ansvarsfrit annullere en aftale om køb, hvis levering forhindres eller væsentligt vanskeliggøres. Hvis avler har bestilt Navnesæd, giver A/S HATTING-KS så vidt muligt meddelelse til avler, hvis levering ikke kan ske.
4. Risikoen for en leverance overgår til køber, når leverancen overgives til køber eller afleveres på det aftalte afhentningssted.
5. A/S HATTING-KS påtager sig i en periode på 12 på hinanden følgende måneder, efter levering af et solgt produkt har fundet sted jfr. pkt. 4, at foretage omlevering eller afhjælpning efter valg, når der foreligger mangler ved leverancen, som skyldes konstruktion, materiale eller fremstilling.
Afhjælpningen omfatter ikke sådanne tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i overensstemmelse med A/S HATTING-KS' eller producentens forskrifter.
Hvis A/S HATTING-KS eller producenten får mangelfulde leverancer eller dele tilbagesendt med henblik på omlevering eller reparation, skal køber bære omkostningerne og risikoen ved transporten. Ved fremsendelse til køber af leverancer eller dele i form af omlevering eller som reparerede dele, foregår transporten for A/S HATTING-KS' eller producentens regning og risiko.
Forvolder en leverance fra A/S HATTING-KS skade, er A/S HATTING-KS ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af A/S HATTING-KS eller personer eller virksomheder, der har handlet på A/S HATTING-KS' vegne.
A/S HATTING-KS har intet ansvar for skade på løsøre eller fast ejendom.
A/S HATTING-KS' eventuelle ansvar omfatter ikke købers indirekte tab, herunder driftstab eller tabt fortjeneste.
Om ansvar og regulering af ansvar ved salg af sæd henvises til pkt. 6 nedenfor.
6. A/S HATTING-KS indestår for, at sædens kvalitet og sundhedstilstand opfylder de offentretlige krav i Danmark, herunder at den leverede sæd kommer fra orner, der ikke har udvist kliniske symptomer på sygdom på opsamlingsdagen.
Da den leverede sæd ikke kontrolleres for forekomst af uønskede vira eller sygdomskim, kan A/S HATTING-KS ikke gøres ansvarlig for fejl og defekter ved den leverede sæd og for følgerne ved brug af sæden udover, hvad der er fastsat nedenfor.
A/S HATTING-KS kun er ansvarlig for skade – herunder smitte – på det inseminerede dyr og købers øvrige besætning, som indtræder efter brug af den leverede sæd, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af A/S HATTING-KS eller personer eller virksomheder, der har handlet på A/S HATTING-KS' vegne.
A/S HATTING-KS' ansvar omfatter i så tilfælde kun købers dokumenterede tab ved umiddelbare skader forårsaget som følge af fejl eller defekter ved den leverede sæd – dog højst. Kr. 5.000 pr. skadevoldende sædportion og maksimalt kr. 50.000 pr. besætning og skade.
A/S HATTING-KS' eventuelle ansvar omfatter ikke købers indirekte tab, herunder tabt dækningsbidrag som følge af sygdom eller ændring af sundhedsstatus eller udgifter til retablering af besætning.
7. Ved forbytning af navnesæd mellem forskellige racer til brug i avlsbesætninger kan der ydes en kulancemæssig kompensation på kr. 5.000 pr. drægtighedsgivende løbning med den forbyttede sæd til dækning af købers tab af avlsfremgang, sæd- og kuldafgifter, salgsindtægter og ethvert andet indirekte tab.
Ved forbytning af Navnesæd mellem forskellige racer til brug i opformerings- og produktionsbesætninger kan der ydes en kulancemæssig kompensation på kr. 2.000 pr. drægtighedsgivende løbning med den forbyttede sæd til dækning af købers tab af avlsfremgang, og ethvert andet indirekte tab.
8. A/S HATTING-KS´ ansvar i henhold til pkt. 5, pkt. 6 og pkt. 7 er betinget af, at køber giver A/S HATTING-KS meddelelse om sit krav senest 8 dage efter det tidspunkt, hvor køber burde have opdaget manglerne.
VIDERESALGSFORBUD
1. Køber skal anvende den leverede renracere sæd i egen bedrift og må ikke videresælge eller på anden måde overlade tredjemand brugen af den købte sæd eller afkom – herunder krydsningsafkom - heraf i 2 år efter købers besætning sidste gang har fået tilført renracede DanAvl-gener, jfr. dog
pkt. 2 - pkt. 4.
2. Køber er berettiget til at sælge
a) Afkom direkte til slagtning
b) Smågrise til slagtesvineproduktion
3. Videresalgsforbudet gælder ikke for afkom, hvis køber er godkendt som avls- eller opformeringsbesætning.
4. Videnscenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevare kan efter forudgående anmodning herom meddele samtykke til videresalg af afkom. Videnscenter for Svineproduktions eventuelle samtykke vil være betinget af, at køber indgår aftale med Videnscenter for Svineproduktion om brugen af de købte dyr og betaling af royalty herfor – enten som et engangsbeløb eller som en løbende afgift.
VOLDGIFTSAFTALE
1. Enhver tvist, der måtte opstå mellem A/S Hatting-KS og køber, bortset fra tvister der kun vedrører betaling af leverancer, skal afgøres endeligt ved DS-Voldgiftsretten jvf. dog pkt. 3 og pkt. 4. nedenfor.
2. Afgørelsen sker under anvendelse af Regler for DS-Voldgiftsretten og på grundlag af gældende dansk ret, idet Voldgiftsretten dog ved sin afgørelse kan tage hensyn til billighed.
Regler for DS-Voldgiftsretten kan fås ved henvendelse til A/S Hatting-KS
3. Hvis en tvist vedrører krav, der har en økonomisk værdi over kr. 1.000.000, kan køber vælge at anlægge sag ved de ordinære domstole, hvor sagen da afgøres i overensstemmelse med Retsplejelovens regler og på grundlag af gældende dansk ret, men uden hensyntagen til billighed.
Er der anlagt sag ved de ordinære domstole mod køber, skal køber uanset aftalen om voldgift og uanset regreskravets størrelse kunne medindstævne (= adcitere) A/S Hatting-KS til en sådan retssag.



